Bliv klar til vinter

Vinterhalvåret er ved at være ovre os og det er tid til at finde uldtøjet frem. Inden for de sidste par år er det blevet meget moderne at strikke selv, men nogen gange findes der bare heller intet bedre end at forkæle sig selv med et uldtørklæde.

Gode grunde til at bruge uld

Uld er et af de mest oplagte valg i vinterhalvåret, eftersom det har den unikke egenskab, at det kan temperaturregulere. Det betyder helt konkret, at uld kan optage kroppens naturlige varme, hvilket er med til at sikre, at man forbliver varm og tør. Ligesom uld er designet til at holde dyret varmt, så holder det også os mennesker varme!

Især uldtørklæder og uldsweatre er uundværlige inde under en vinterjakke. Selvom en tyk og polstret vinterjakke er essentiel som vinterbeklædning, gør lag på lag en stor forskel. Det kan derfor være en stor fordel at investere i et lækkert uldtørklæde, der kan holde ens hals varm i de kolde vintermåneder.

Et bæredygtigt valg

Uld er selvsagt et naturmateriale, eftersom det typisk kommer fra får. I en tid, hvor den grønne dagsorden står for døren og plastik samt andre kunstige kvaliteter såsom akryl nærmest er blevet et fy-ord, så er uld et dejligt og naturligt alternativ.

Derudover er uld, sammen med viscose og bomuld, den tekstilgruppe, der udleder mindst CO2 under produktion, hvilket gør det til et af de mest bæredygtige valg i tøjbranchen. Samtidig er uld biologisk nedbrydeligt, men også meget slidstærkt, hvilket gør, at det holder længere end mange andre tekstiler. Uldens evne til ikke at krølle samt det faktum, at det holder farven og ikke kommer til at lugte gør ligeledes, at det kan genbruges igen og igen uden tegn på slidtage! Der findes altså mange gode grunde til at gøre brug af uldtørklæder samt andre beklædningsgenstande af uld!

admin