Få fornøjelsen af en lækker og fyldig kaffe med en stempelkande

Stempelkanden blev opfundet i 1929, og siden da har den gået igennem et par forbedringer, der til sammen har skabt den stempelkande, som man kan købe i butikkerne i dag. Foruden at stempelkander kan brygge en lækker kaffe, er de af mange også elsket grundet deres smukke æstetiske udseende, som pynter på hvert et kaffebord.

Hvordan bruger man en stempelkande? 

Når du brygger din kaffe med en stempelkande, får du en fyldig kop kaffe, som smager helt fantastisk. Men for at opnå denne fantastiske kop kaffe, er der en række ting, du skal tage højde for. For det første er det vigtigt, at kaffen, som du benytter, er grovere end den helt traditionelle espressokaffe. Hvis kaffen er for fin, vil den sive igennem filteret og ind i din kaffe, hvilket selvsagt vil medføre, at kaffen ikke er drikkelig. Desuden er det vigtigt, at man tilføjer den anbefalede mængde kaffe i bunden af kanden, og derefter hælder varmt vand i. Det anbefales, at vandet er cirka 93-96 grader varmt. Herefter skal du starte med at hælde cirka 1/3 vand i. Dette omrøres, og herefter hældes de resterende 2/3 vand i. Kaffen skal trække i cirka 4 minutter, hvorefter stemplet presses i bund for at adskille kaffegrums fra kaffen. Når kaffen har trukket i cirka 4 minutter, kan du nyde din fribryggede kaffe.

Hvorfor skal man vælge en stempelkande? 

For mange er en stempelkande et uundværligt redskab, når det handler om brygning af kaffe. Dette er ikke så mærkeligt, da stempelkanden er den brygmetode, der frembringer den mest fyldige og smagfulde kaffe. Desuden giver en stempelkande muligheden for at brygge en god mængde kaffe på én gang, og er samtidig en meget simpel form for kaffebrygning, som langt de fleste kan finde ud af. Hvis man derimod ikke er den store kaffedrikker, kan en stempelkande med fordel også anvendes til brygning af te.

Mette Nikolajsen