Hold dine negle pæne og velplejede

Vi har i gennemsnit 7 sekunder til at skabe et godt indtryk, når vi møder et nyt menneske. For langt de fleste er dette ikke tid nok til at vise vores personlighed, men vi kan skabe et godt førstehåndsindtryk ved at se præsentable, venlige og velplejede ud. Mange af os lægger mærke til hinandens hår, tøj og negle, og derfor er det vigtigt, at især disse tre ting fremstår fra den bedste side.

Vores negle og hænder har i mange tusinde år været en vigtig del for mennesket at pleje, især af hygiejniske årsager. I dag er vores negle dog i langt højere grad et spørgsmål om æstetik, og ligesom med alt andet, vi putter på eller ind i kroppen, så er det vigtigt med nogle gode produkter af en høj kvalitet. Som minimum bør du have en god negleklipper, neglefil og negleolie, for at holde dine negle sunde og flotte.

Kvalitetsprodukter til ethvert behov

For at opnå det bedste og smukkeste resultat, er det ikke uvæsentligt, hvilke produkter du vælger. En dårlig neglefil kan flosse dine negle i stedet for at file dem, ligesom en dårlig negleklipper kan klippe skævt, eller gøre så dine negle flækker i kanten. De færreste af os ville klippe vores hår med en sløv saks, så hvorfor klippe vores negle med en sløv negleklipper? De fleste af os har prøvet at bruge en billig neglelak, der skaller af efter et par timer, men for bare få kroner ekstra kunne vi have fået en neglelak, der holdt i flere dage. Derfor kan det godt betale sig at købe nogle gode produkter, der holder længe og sikrer et flot og sundt resultat. En god negleolie er også et must, hvis du vil give dine negle den helt optimale pleje.

admin